Der blev lyttet og duftet, svunget, grinet og fortalt på DM Wellness’ gusmesterkursus i Kolding den 1. og 2. september.
Loylymasters-grundlægger Martijn Vanhoorelbeke var fløjet ind fra Belgien og blev assisteret af DM Wellness’ egne ambassadører Lisaloha, Lone og Pang samt Viggo og Dorte, så de mange deltagere var i bedste hænder – og kom med sikkerhed hjem med ny viden og inspiration om, hvordan man giver saunakunder den bedste oplevelse.
Kursets førstedag var for mindre erfarne gusmestre, der fik basisviden om olier og svingteknikker formidlet. Herunder betydningen af kun at bruge rene æteriske olier uden tilsætningsstoffer, fordi de ingen som helst sundhedsvirkning har, blot – i bedste fald – giver en duftoplevelse i modsætning til eksempelvis Loylymasters produkter, der er lavet i kompromisløs kvalitet og derfor foretrækkes af markedets bedste aufguss-folk.
Andendagen var for de mere garvede – og også så man mange “aha-oplevelser” i ansigterne hos deltagerne, der nu kan bringe ny viden hjem til egen hverdag til glæde for gæsterne, der utvivlsomt vil mærke en positiv forskel.
Loylymasters-produkterne var et nyt bekendtskab for mange af gusmestrene – men nu står det meget højt på lystavlen.
“Produkterne er tydeligvis bedre og billigere, end dem vi bruger idag, har vi lært. Udvalget er meget bredt og duftskemaerne, vi har fået med hjem, er meget værdifulde. Det har været enormt lærerigt”, sagde blandt andet en af de erfarne gusfolk fra et velrenommeret jysk spa-anlæg.
Et andet jysk svømmebad lavede en aftale med DM Wellness om en kombineret kursus- og showgus event, hvor anlæggets egne folk bliver trænet i viden om olie og gode svingteknikker og saunaoplevelser – og om aftenen viser publikum deres indøvede viden sammen med DM Wellness’ instruktør(er), som har adskillige mesterskaber i bagagen og stor basal viden.
“Aufguss har et stort uudnyttet potentiale i Danmark endnu”, konkluderede Martijn Vanhoorelbeke.
“Nogle enkelte steder udnytter allerede kundernes begejstring positivt og får mange nye kunder ved at lave “rigtig” aufguss, mens mange tilsyneladende gør det uden brug af de rigtige olier og teknikker, så oplevelsen bliver middelmådig eller decideret dårlig. Det har vi sammen med DM Wellness besluttet at gøre op med. Vi vil rykke aufguss op på det rigtige niveau, som man kender det i udlandet, og som får kunderne til at strømme til. Det var kurset i Kolding kick-starten til. De nu godt uddannede gusmestre vil være de bedste repræsentanter. De kommer til at få mange flere med på bølgen”, siger den belgiske aromatherapist, der systematisk gennemgik den enkelte oliers indvirkning på krop og sjæl.
Skemaet med olieoversigten kan rekvireres hos DM Wellness hos dorte@dm-wellness.com